4 pers
8 bage kartofler
1 løg
2 fed hvidløg
2 dåser chilibønner
1 dåse bakedbeans
200g majs (hvis friske majskolbe benyt 2 stk.)
2 snackpeber
250g cherrytomater
3 forårsløg
200g bacon
250ml. cremefraiche 18%
1 bundt persille eller koriander til pyntning
frisk eller tørret chili
olivenolie
salt
peber
Rens bagekartoflerne, rids dem med et kryds og placer dem i et ildfast fad i et ca. 2 cm. lag af groft salt.
Bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft i 75 min. ca.
i en gryde, svitses fintsnittede strimler af løg og groft hakket hvidløg i en god slat olivenolie i ca. 5 min. ved middel varme.
Herefter kommes chilibønner og baked beans i og varmes op så det kan stå at simre.
Hvis du er til stærk mad kan der smages til med salt, peber, chili eller cayenne peber.
Lad det hele simre i 20-25 min. Skru evt. ned på svag varme, hvis kartoflerne ikke er helt klar.
bacon snittes fint og stegs sprødt på en pande.
de resterende ingredienser snittes fint og kommes i skåle hver for sig, så man kan anrette sin kartoffel efter eget ønske.
Da vores børn stadig er små og ikke er til særlig stærk mad endnu. er denne opskrift meget mild, så der kan meget nemt krydres til, som det ønskes