4 Pers
Fladbrød:
400g vand
600g hvedemel
2 tsk. bagepulver
25g salt
Bland alle ingredienserne i en skål til en fast masse. Stil til side og hvile i ca. 20 min.
25g smør
2 fed hvidløg
smelt smørret og mas hvidløget i og bland det.
Fordel dejen i 8 klumper og vend i lidt mel. Rul ud i 0,5 cm tykke brød.
Pensl. med lidt af den smeltede smør og steg på en varm pande i 1-2 minutter på hver side.
Butterchicken:
800g kylling
2 løg
4 fed hvidløg
1 ds. flåede tomater
1/4 l piskefløde
2 tsk. paprika
2 tsk. karry
1 tsk. spidskommen
1 tsk. korianderfrø
salt
peber
neutral olie
25g smør
4 dl. ris
koriander
Skær kyllingen i 3 cm store stykker.
På en tør pande ristes karry, paprika, korianderfrø, spidskommen. Vend derefter krydderierne med kyllingen, salt peber og 2 spsk. olie.
Lad kyllingen stå imens løgene forberedes. Kan også stå natten over hvis du har tid.
Del løgene i kvarte og skær dem i tynde strimler. Hvidløg hakkes groft.
Kom lidt olie på en stor pande eller sauté pande. Brun kyllingen af på alle sider, det skal ikke steges færdigt. Kun lige få en stegeskorpe.
Læg kyllingestykkerne til side og skru ned på middelvarme.
Nu kommes løg og hvidløg ved og lad dem sautere i nogle min til de bliver bløde, men uden at tage farve. Smørret kommes ved nu og når det er smeltet kommes de flåede tomater ved og lad blandingen simre i 5 min.
Nu tilsættes fløden og hele blanding skal nu simre imens risene koges.
Kom 4 dl. ris og 8 dl. vand samt 1 tsk. salt i en gryde med låg. Få risene op at koge og skru så ned til det kun simrer. LAd det stå i 12 min.
Nu slukkes der for varmen og risene skal nu hvile i yderligere 12 min. under låg.
Det er også nu kyllingen skal tilbage til karrysaucen og simre med de sidste 12 min.
Smag til med salt og peber og server med masser af koriander på toppen.