Pesto, er en verden for sig, med uanede muligheder. Man trække smagskombinationerne i mange retninger.
Det grundlæggende i en pesto er naturligvis en eller anden form for smagsgiver, der tit er en krydderurt. Men kan lige så godt være grillet peberfrugt eller tomater. Derudover er grundelementerne en eller anden form for nød og en fast ost.
Den klassiske pesto består af basilikum, pinjekerne, parmesan og olie.
Lækre råvarer, men også dyre råvarer, da der skal bruges en pænt stor mængde af hver ingrediens.
Derfor har jeg prøvet at eksperimentere lidt, hvilket har gjort jeg er blevet ret glad, for denne version.
Jeg erstatter pinjekerner med solsikkekerner og bruger i stedet for udelukkende basilikum, en stor mængde rucola og andre smagsgivende krydderurter.
Dette giver en pesto med lidt mere dybde og grovhed. Jeg synes passer godt ind til det mere jævne danske køkken.
I perioden fra marts til maj pibler det op med ramsløg i de danske skove. Det er en urt der spreder sig helt vildt, så i de fleste kommuner, må man gerne tage for sig af denne krydderurt der har en kraftig smag af hvidløg.