4 pers.
200g ris nudler
200g fast tofu
1 rødløg
2 fed hvidløg
3 cm. ingefær, skrællet
3 store gulerødder
200g svampe
1 broccoli
3 forårsløg
2 limefrugter
400 ml. kokosmælk
2 spsk. tynd soya sauce
1 spsk. tahin
1 spsk. tamarind
2 spsk. oystersauce
1 spsk. fishsauce
1 spsk. 5 spice krydderi (korianderfrø, kanel, spidskommen, sennepsfrø, stjerneanis) salt
Rapsolie
Sæt en gryde over med kogende saltet vand og kom nudlerne i, tilbered dem efter pakkens anvisninger eller til de er møre, må endelig ikke være udkogte. Dræn dem for vand og sæt til side.
Sæt en lille pande over lidt olie, tag tofuen ud af dens indpakning og drys med lidt salt. Steg den ved middel temperatur i 5 min. på hver side indtil den er gylden på begge sider.
Imens snittes løgene i tynde både, hvidløg hakkes groft ligesom ingefæren. Gulerødderne snittes i aflange tynde skiver, det samme gøres med svampene.
Skær broccolien i små buketter, stokken skrælles og snittes i tynde strimler. Denne indeholder masser af smag og konsistens, så det er synd og skam at smide den ud.
Sæt en stor wok over ved høj varme og svits løg, hvidløg og ingefær og 5 spice i lidt rapsolie.
Derefter kommes gulerødder, svampe og broccoli ved og svitses i et par min. Herefter tilsættes soya, oyestersauce, fishsauce, tahin og tamarind, steg videre i et minuts tid inden kokosmælk kommes ved og koger lidt ind.
Når broccolien er ved at være mør efter 3-5min. kommes de forkogte nudler ved og vendes godt rundt.
Smag til med salt og limesaft.
Den stegte tofu skæres i mundrette firkanter og anrettes på toppen sammen med fintsnittet forårsløg.
Server en lækker chiliolie eller frisk hakket chili til egen servering.
Tip!!! Erstat tofuen med 400g kyllingekød eller svinemørbrad, der er skåret i tynde skiver.